onsdag den 20. oktober 2010

Fili-manili - over and out!

Vi sidder nu på Starbucks en sidste gang, og kan kigge tilbage på de sidste 25 dage. Vi har oplevet utrolig meget – den rivende storby, vulkan, det 8. vidunder, vandfald, stammekultur, strandlivet, tyfon osv., osv. Turen har budt på mange følelser – det har været skræmmende, fantastisk, vildt, hårdt, men uden tvivl en oplevelse udover det sædvanlige.

Tilbage sidder vi med en oplevelse af et folk, som er ufattelig søde og hjælpsomme. Det filippinske folk må være et af de høfligste folkeslag i verden – overalt bliver man mødt med smil og et ”yes mam”, ”goodmorgning mam”. I samfundet ses også et skel mellem rig og fattig. For de rige er mulighederne mange, og for de fattige er mulighederne få. På samme måde er der et enormt skel mellem bymenneskerne og provinsmenneskerne – forskellen er slående. Filippinerne er samtidig et land, som oplever voldsom befolkningsvækst, har problemer med korruption, problemer med uddannelsessystemet, outsourcing af de dygtigste i samfundet – problemerne er til at tage og føle på. Alligevel virker folket, som om de er ved godt mod, og de vælger at fokusere på det gode i deres tilværelse.

Manila er en storby af dimensioner. En by, hvor fattigdommen er slående, og de velhavendes kvarterer er rykket sammen i små ”villages” med høje mure og vagter omkring. Den del af Filippinerne, som fascinerer og tiltrækker os findes ikke her i Manila – men den findes på natursiden. Aldrig har vi set så smuk natur. Kontrasterne mellem overbefolkede og larmende Manila og vores vandreture i bjergene er enorm.

Alle disse indtryk og forskelligheder i landet har været med til at skabe vores rejse, som har været fuldstændig fantastisk. Oplevelsen af en så anderledes kultur vil sidde længe i os – og vi kan kigger tilbage på 25 lærerige og varme dage. :)

Nu flyver vi snart hjem til kolde Danmark - vi forventer forfrysninger. :)  

Over and out – vi ses snart.

p.s. We love you <3

onsdag den 13. oktober 2010

We survived batad!

I fredags havde vi hjemmefra planlagt en tur til, hvad der uofficielt bliver kaldt verdens 8. vidunder. De såkaldte risterasser.

Efter en 10 timers bustur ankom vi til Banaue. Vores trekking tur med guide begyndte en time efter.. Vi lagde ud med en tur i Jeepney og så ellers bare vandring de næste 3 timer.

Første aften overnattede vi i en lille landsby. Det var en lille inn med 3 små værelser - dog var det nok til os. Senere ankom der 4 franskmænd, vi spiste med dem og de var super sjove - vores favorit var den franske bøsse Patrick som virkelig snakkede dårligt engelsk!! Fantastisk menneske!!
Børnene i den lille landsby havde foreberedt en times sang og lidt stamme dans for os, de var virkelig søde! og så skulle vi også synge, på dansk og franskmændende på fransk. Lille peter edderkop var det eneste Stine og jeg lige umiddelbart kunne komme i tanke om.

Her bliver der danset traditionel stamme dans - her ses dog nogle af de franske turister, som modigt deltager i.

Her ses nogle af de piger, som var med til at optræde for os.

Her fortæller vores guide CoolBoy (eller bare Robert) omkring de traditionelle klæder
Dag 2. I dag havde vores søde guide fortalt os, at det ville blive hårdt - og det skal jeg søreme love for det blev! Det gik op, op, op af smalle trin, hvor man gang på gang skulle passe på man ikke faldt. Men naturen var fantastisk, og oftede stoppede man op helt mundlam af den flotte natur. Risterrasseren, som er over 2000 år gamle, er i sandhed et kunstværk.





Her på vej ned til vandfalder:)
Men nu gik det nedad - helt præcis 1400 trappetrin ned!! Efter turen ned af disse umenneskelige høje trin kom vi til det mest fantastiske vandfald, det skulle vi da ud og bade i - efter 3 timer med sved hoppede vi direkte i vandet, det var AMAZING! Virkelig skønt.


To meget lykkelige piger! :)
Efter badningen gik turen videre, nu op af trinene........... Vi skulle til Simons Inn i Batad - en lille hyggelig by. Simons inn var super hyggelig og virkelig lækker mad. PLUS!! En times massage for små 44 kr.Og heraf overskriften på dette indlæg - WE SURVIVED BATAD! :)

Sidste skulle vi tilbage til Banaue, det foregik ved 3 timers trekking og halvanden times tur i jeepney! Vi var godt bombede da vi ankom. Vi købte nogle souveniers og placerede os derefter på en restaurant i de næste 5 timer indtil bussen kom og tog os med hjem til Manila, endnu en tur på 10 timer.

Vores guide var en ivrig historiefortæller. Han fortalte utrolig meget om stammekulturen, som stadig er aktuel i de små landsbyer. Her blandes den katolske tro med en naturreligion, hvor naturguder, ånder, ofringer og ritualer er en del af deres hverdag. Eksempelvis afgøres en uskyldighed/skyldighed ved pilkastning - hvis du bliver ramt, så er du skyldig.. Hvis du finder denne metode uretfærdig kan det samme ske med et æg - men, men, men hvis du bliver ramt af ægget, så ska' du dø!! Guiden fortalte, at de skam er katolikker - men at naturreligionen trods alt er den øverste, og meget modstridende med, hvad vi oplevede sidste uge i kirke.
Det virker helt absurd at denne kultur stadig eksisterer. Det er en klar modsætning til det liv man ser i Manila og vores egen hverdag. På mange måder også fantastisk at sådan en kultur samtidig kan overleve den globale og teknologiske udvikling. Vi er bare glade for, vi fik lov til at opleve denne enestående kultur tæt på.

Imorgen går turen til en ø sydpå - Boracay. Lææææææækker strand siges det. Vi glæder os!

p.s we love you <3

torsdag den 7. oktober 2010

Ananas gror ikke på træer?!

Det er nu tid til et af de mere ufaglige indlæg..:) Vi har i dag været en tur ude af Manila og set vulkanen Taal, hvor vi rent faktisk kom helt op til krateret. Taal vulkanen er lidt speciel - det er en stor vulkan med en sø indeni, hvor der er endnu en gang er en vulkan med en sø indeni.. Men ihvertfald ska' I da have lov til at se lidt billeder derfra, da det var fuldstændig fantastisk flot. Turen op og ned foregik på hesteryg. hvilket vi var RET utrygge ved. Undertegnede - bare generelt ikke tryg ved heste, og Holm - ikke ligefrem den største dyreelsker........ Det blev en spændende tur!! Men her lidt billeder:



Er det frygt man kan se??



Helt afslappet - næsten... :)









Og vi fik endda også lov til at styre.. Det kan Holm godt li'! :)


Den opmærksomme læser har måske undret sig over titlen på dette indlæg. Årsagen er, at Holm og jeg har lært noget - vi troede begge, at ananaserne hænger på træeren, men det viser, at de gro lidt i stil med kartoffel-planter, altså i jorden... Der kan man bare se - og det skal siges, at de er ekstra gode her!! :)

Men bare lige til info - der går et par dage før vi skriver lidt på bloggen. Vi skal en længere tur op nordpå til nogle risterrasser ved byen Banaue.. Så kryds fingre for godt vejr og ingen maleriamyg det næste stykke tid!! :)

p.s. we love you

søndag den 3. oktober 2010

Billeder !! :D

I får lige en omgang billeder fra de sidste par dage - men husk at læse vores seneste indlæg om kirken længere nede! :)

Her sidder vi i den spansk bydel og får lidt sol:) mmmm..

Der er vagter overalt her - de fungerer lidt som alt-mulig-mænd. De er alle iklædt uniformer - her dog en spansk inspireret uniformklædt.. Hmm, hvem der bare havde så'n en dejlig hat! :)

Den spanske bydel

Her foran en kirke i bydelen Las Piñas sammen med den filippinske familie.


Her er vi på besøg på Asiens ældste universitet UST - University of Santo Tomas

NEWLIFE CHURCH

Igår var vi i kirke, med vores kontakt hernede fra - sønnen Jason er med i koret og de kommer der normalt også selv..
Det var en oplevelse ud over det normale!!! 
Da de spurgte om vi ville med i kirke, tænkte vi jaaaa, det kunne da være meget sjovt at prøve..  
Vi blev hentet, hvor vi bor og var fuldt forberedt på, at vi skulle ind i en flot og gammel katolsk kirke, med Jesus hængende over det hele... Vi var tilmed forberedt på, at det ville blive en lang hård kamp mod trætheden - vi havde taget nogle lakridser med som vi kunne bruge som et lille energi-shot! Det blev dog ikke nødvendigt, overhoved!

De tog os først med på Starbucks, og på daværende tidspunkt troede vi stadig vi skulle ind til en lang messe i en katolsk kirke... og vi kunne simpelthen ikke forstå, hvorfor de tog det med tiden så afslappende! De havde jo sagt, at det begyndte kl. 17.30.

Vi ankom til et flot flot og meget moderne byggeri med parkeringskælder og hele molevitten kl. 17.36 - mystisk! Nå men, vi fulgte med indenfor og kom ind i en stor sal med teaterlignende scene og balkon osv.. Der var live musik med New life church bandet - meget moderne og gospel lignende musik... ALLE stod op, de fleste med hænderne overhoved, svingende i takt med musik som var det en anden rock koncert! :) meget bizart - SKULLE VI IKKE I KIRKE????
- De sang utroligt flot, specielt en pige ved navn Nash - hun sang fantastisk!! Altså gåsehuds-fantastisk! :D

Da bandet var færdig kom en amerikansk pastor ind på scenen - han var utrolig åben og sjov allerede fra begyndelsen af og man hørte virkelig efter, hvad manden sagde!
- Han spørg: " Er der nogen nye her i dag" (På engelsk selvfølgelig) Og, hvis man var ny skulle man rejse sig op - Stine og jeg måtte op og stå..... pis os..... så begyndte folk at komme hen og give os hånden og sige velkommen og folk virkede oprigtig glade for at se os.. Det var en smuuuuuule pinligt at stå der og blive budt velkommen!

Efter velkomsten var der reklamer på storskærm, REKLAMER I EN KIRKE, WHAT?? 



- Efter reklamerne begyndte messen. Den amerikanske pastor hed Paul...... et eller andet. Han var virkelig fangende og folk klappede når de synes det var godt det han sagde og råbte ofte AMEN. De grinte ofte, men Paul var nu også en sjov mand! så fair nok.
Paul snakkede i 2 timer om et emne han kaldte Your faith... Det handlede om, at selvom der var tidspunkter i ens liv, hvor man ikke følte gud lyttede eller efterkom ens bønner så skulle man ikke opgive håbet... han fortalte nogle historier, mest erfarede historier.. Vi kender ikke den positive udgave af manipulerende - men det var i hvert falde det han var.. :) Stine og jeg har snakket meget om de ting han sagde til messen...... Og, hvis man er troende er budskabet og alt han sagde meget fornuftigt!

Måske ville flere i Danmark gå i kirke, hvis vi havde lignende forhold? - jeg ved ikke.......... hmmmm.


Men i hvert falde var det en meget god oplevelse, og vi fik virkelig stillet en kontrast op mellem den danske kirkeform og den nye form for kirkegang..

(Det skal lige siges, at der også er mange "normale" katolske kirker og messer hernede)

Vi savner jer alle sammen der hjemme... Og Jeg (Louise Holm) savner ISÆR min hovedpude!!! Må gerne sendes til Avida Towers, Manila!!

P.s. We love you <3

lørdag den 2. oktober 2010

BILLEDER!!

Vi sætter nogle billeder ind i morgen! :) Men vi skal til frokost og i kirke om meget snart. CU

Metro Manila

Det er vel på tide at fortælle lidt om byen.. Her har vi virkelig mødt en kontrast til det danske bybillede. Vi bor et stykke væk fra centrum og tæt på lufthavnen – hvilket betyder, at der flyver fly få meter over vores små lyse hoveder.. Men hvis denne by skal beskrives med et enkelt ord vil det være kaotisk. Trafikken er kaotisk, byplanlægningen kaotisk (nærmere ikke-eksisterende) osv. Det ses tydeligt i byen, at filippinerne er meget fattige. På vores daglige ture ind til centrum i taxa kører man forbi gentagne slum-områder, hvor det klassiske billede tegner sig tydeligt med bliktage, skure som nærmest ”falder” udover floden og mennesker som sover på gaden. Men samtidig ser man en voldsom kontrast til dette når man eksempelvis kommer ind til finanscenteret eller den nye bydel. Her møder man skyskrabere og nye moderne bygninger som om man befandt sig i New York..

Efter byvandring i den spanske bydel Intramuros(som betyder inden for murene) med en fuldstændig fantastisk guide ved navn Carlos Celdran har vi opnået en helt anden forståelse for byen.
Her et billede af vores farverige guide. Her fortæller han om den amerikanske kolonitid,
 - hvilket måske ses på hat og flag.

Manila(og Filippinerne) har været under spansk, engelsk, amerikansk og japansk herredømme, og var samtidig den anden mest ødelagte by efter Anden Verdenskrig – kun overgået af Warszawa. Før Anden Verdenskrig skulle Manila eftersigende have været østens perle. Det eneste, som står tilbage efter ødelæggelserne er San Augustin katedralen. Den eneste grund til at denne katedral har overlevet, er dette var Rød Kors’ base – det eneste hellige sted i hele Manila under krigen. Flere hundrede tusinde filippinere led livet for en krig, som var blevet hevet ned over hovedet på dem af japanerne og amerikanerne.. Og det hele har resulteret i en by, som den dag i dag stadig slikker sine sår efter Anden Verdenskrig.

Bare lige for at opmuntre den dystre stemning, og komme tilbage til noget mere nutidigt – det viser sig, at de filippinske kvinder rent faktisk bruger gennemsigtige hvide nylonstrømper igen i håbet om at se lyse ud.. SÅ TAG DOG BARE NOGET AF VORES BLEGHED, HVIS I VIRKELIG VIL HAVE DEN!! :)


p.s. we love you